Stauning Navy Strength Gin
Normalpris
174,50 kr
DANISH DRY GIN
Vejledende udsalgspris: 349,-
Stauning Navy Strength Gin er full-proof-udgaven af vores Stauning Danish Dry Gin. Tappet ved 57,3% er der skruet op for intensiteten. Ginnen er skabt efter principperne for en klassisk London Dry og destilleret i små, direkte opvarmede kobber pot stills efter den traditionelle one-shot-metode.
Opskriften er identisk med vores prisbelønnede 43% gin og består af enebær, korianderfrø, angelikarod, irisrod, lakridsrod, citronskal og lokalt høstede fyrreskud. Botanicals får lov at trække i alkohol i 24 timer, før det hele destilleres samlet.
Værd at vide:
Stauning, den lille vestjyske landsby vi deler navn med, er en havneby. Man mener, at byens navn kan føres tilbage til olddansk og tolkes som “folkene, der bor ved kysten” – en stavn-ing. Siden oldtiden har Stauning været tæt forbundet med landbruget, samt til Ringkøbing Fjord og Nordsøen. Landbruget skylder vi meget. Det er herfra, vi får råvaren til vores whiskyproduktion – kornet. Med Stauning Navy Strength Gin hylder vi byens maritime forbindelse.
Navy Strength henviser til en alkoholprocent på 57% eller lidt over. Før man havde præcise måleinstrumenter til at måle alkoholprocent, anvendte man krudt. Man gjorde lidt krudt vådt med alkoholen og satte ild til. Hvis det antændte, var alkoholen “proof” og altså over 57%. Denne styrke blev siden kendt som Navy Strength på grund af sin evne til at holde krudt operationelt, selv efter et uheldigt læk fra en tønde i skibets lastrum.
Smag / Yderligere info
Tappet ved Navy Strength opleves den mere aromatisk, mere botanisk koncentreret, har længere finish og højere viskositet.
|
Region |
Danmark, Vestjylland, Stauning. |
| Fremstilling | Destilleret i direkte opvarmede pot stills, 24 timers udtræk, destilleret efter one-shot-metoden, “hjertet” udvælges (første og sidste løb frasorteres) |
| Ingredienser | Enebær, korianderfrø, angelikarod, irisrod, lakridsrod, citronskal og lokalt høstede fyrreskud. |
| Alkohol | 57,3% vol. |
| Farve | Klar |
| Duft | Enebær, citrus, mild krydring, lette urtenoter, diskret fyr. |
| Smag | Ren og fyldig; enebær, citrus, mild krydring samt urtenoter og et let strejf af fyr der underbygger enebærsmagen. |
| Afslutning | Blød, rund og velafbalanceret. |
| EAN nr. | 5744002861812 |
| Flaskestørrelse | 70 cl. |
Serveringsforslag:
Navy Strength fylder mindre i en drink, men smager af mere. Særligt i klassiske gin-baserede cocktails giver det mening at bruge Navy Strength Gin. Prøv den i din Martini, din Negroni eller din Gimlet – men husk, at den slår hårdt.
Sociale Medier: Benyt gerne billederne her på siden. Først klik på det, derefter højreklik og gem det.